Særlige bestemmelser for Provinsbanerne 2011
Jydsk Væddeløbsbane (Århus), Royal Canin Arena (Odense) og NKI Racing Arena (Aalborg).
Alle galopløb i provinsen afholdes i henhold til Dansk Væddeløbsreglement (i det følgende benævnt DVR) suppleret med følgende ”Særlige Bestemmelser”.
Hesteejerens konto under DTC debiteres for forfeits, rytterforsikring og baneafgift (+ moms). Ryttere kan udskrive regninger, der efterfølgende bogføres via ejerens/rytterens konto i DTC minus 6 % EDB afgift (+ moms) til udbetaling den 20. i den efterfølgende måned. Hesteejerens fakturaer skal være betalt den 20. i den efterfølgende måned.
Anmeldelser og starterklæring gældende for alle 3 baner:
Alle anmeldelser og starterklæringer skal ske skriftligt indenfor de i propositionerne angivne datoer og tidsrammer til:
Provinsens Galopsekretariat v. Anna-Grete Jensen
der har påtaget sig ansvaret for at offentliggøre propositioner, anmeldelser og startlister.
Alle kan frit få rundsendt relevant materiale via mail ved henvendelse til AGJ.
Anmeldelsesliste rundsendes på mail den eftermiddag, hvor der har været anmeldelsesfrist om formiddagen. Vægtliste rundsendes tilsvarende 2 dage efter anmeldelsestidspunktet
Eventuelle sletninger efter programmets trykning bedes meddelt den afviklende banes eget kontor.
Royal Canin Arena (Fyn): 6617 1722 / 7533 1311 / fax: 6617 3263
Jydsk Væddeløbsbane (Aarhus): 8614 8078 / fax: 8614 5503
NKI Racing Arena (Aalborg): 9630 3700 / fax: 9630 3711
Hvis der på starterklæringstidspunktet er 10 heste på startlisten i Provinsen, er løbet lukket ellers står løbene åbne for yderligere starterklæringer indtil et på den ”foreløbige startliste” nærmere angivet tidspunkt, indtil der er 12 starterklærede heste, Odense indtil 14 ditto. Rettidigt anmeldte heste har altid fortrinsret. Løb, der har været lukket på starterklæringstidspunktet, kan genåbnes, hvis der inden trykketidspunktet udgår heste. Eventuelle efteranmeldte heste vil blive handicappet på lige fod med de rettidigt anmeldte heste, ligeså m.h.t. lodtrækning i løbet.
I alle løb er der fast bundvægt på 52 kg, herefter kan evt. rytterlettelse benyttes. Ved startmelding skal hestens rytter, vægt, blinkers inkl. overvægt (max.
9 kg) eller rytterlettelse være anført. Ustartede heste skal rides af professionel rytter, evt. amatør med min. 5 sejre (også i kvalifikationsløb). På alle Provinsens baner kan træneren skriftligt ansøge om at få sin hest læsset sidst, men starteren beslutter suverænt i hvilken rækkefølge hestene skal læsses i tilfælde af, at der foreligger ansøgninger for flere hestes vedkommende. Ansøgningen kan i god tid forud for løbsdagen faxes/mailes til den afviklende bane Ansøgningen skal være indleveret i vægten
senest en time før 1. galopløbs starttidspunkt.
Ansøgning om ”læsning sidst” koster 150 kr. + moms, der debiteres ejerens konto. Ansøgningsskema kan findes på www.jvb-aarhus.dk. Alle, der færdes ved startboksene i forbindelse med afvikling af galopløb, skal bære hjelm.
Ordinære løb (løb med 2 forfeits) kan annulleres ved færre end 7 anmeldte/starterklærede heste. I løb med 3 eller flere forfeits forbeholder den afviklende banes ledelse efter anmeldelsesfristens udløb sig ret til at forlænge løbets anmeldelsesfrist, ændre løbets proposition eller annullere løbet, hvis det skønnes, at antallet af anmeldelser er utilfredsstillende. Der kan ikke efteranmeldes i løb med 3 eller flere forfeits, medmindre løbets proposition er formuleret således. Evt. udelukkelse i alle løb sker iflg. DVR § 96 stk. 6-7-8. Ved tvangssletning i ordinære løb er hesten fortrinsvis startberettiget i den resterende del af sæsonen i ordinære løb på alle tre baner. Tvangsslettede heste betaler ikke forfeits.
Kvalifikationsløb:
Afholdes på løbsdage efter behov. Der opkræves 200 kr. + moms pr. deltagende hest.
Tidskrav:
Odense: distance 1050 meter - 71 sekunder - araberheste 82 sekunder
Aarhus: distance 950 m – 63 sekunder – araberheste 71 sekunder
Aalborg: distance 850 m – 59 sekunder
Licenser:
Banernes licensansvarlige afholder licensprøver i 2011 efter forudgående aftale. Aspiranterne skal selv bestille Dansk Væddeløbsreglement og banernes ”Særlige Bestemmelser” fås på banernes kontorer, hvor tilmelding til prøve også kan finde sted. Aspiranterne skal være medlem af hjemmebanens galophesteejerforening.
Vægten:
Vægten åbner 1 time før løbsdagens første galopløbs anførte starttidspunkt. Rytterne skal være til stede på banen senest 1 time før det første galopløb/resp. kvalifikationsløb, som de, ifølge det officielle program, skal deltage i. Alle ryttere skal forblive på banernes område mindst et kvarter efter tilbagevejningen er afsluttet. Hvis en rytter ønsker at forlade banen inden, skal der søges om særlig tilladelse hertil hos vægtforstanderen. Evt. omgåelse af ovennævnte bestemmelse medfører bødestraf. I forbindelse med udvejningen udleveres nummerdækkener, der kan være forsynet med reklame, disse skal returneres til vægten efter endt brug. Ændringer i forhold til de i Trav og Galops trykte oplysninger, tillades ikke. I tilfælde af force majeure og med dommer komiteens samtykke, kan der afviges fra denne regel. Alle startende heste opkræves rytterforsikring 30 kr.
Almindelige regler:
De af bestyrelsen, iflg. DVR, tilkomne beføjelser under løbene delegeres videre til banens voldgift / dommerkomite. Hesteejere, trænere og ryttere skal både i det daglige og på løbsdage rette sig efter bestyrelsens eller officials givne anvisninger, bestemmelser samt gældende ordensregler, ligesom enhver, der færdes på banens område, er forpligtet til at vise hensynsfuld og pæn optræden.
Træning:
Al træning foregår i løbsretningen. Græsbanen er normalt lukket for træning, men kan benyttes efter forudgående aftale med den person, der er udpeget som ansvarlig af Fyens Galopklub. Ved benyttelse af græsbanen opkræves en afgift på 100 kr., for 2-årige heste, dog kun 50 kr. Benyttes græsbanen udenfor de tilladte tidspunkter eller uden indhentet tilladelse, medfører det bødestraf på mindst 500 kr. 1. gang, ved gentagelse mindst 1.000 kr. Tilsidesættes reglerne gentagne gange, kan det medføre udelukkelse og inddragelse af licens. Alle startende heste opkræves rytterforsikring 30 kr. og opstaldningsafgift 100 kr. + moms.
Royal Canin Arena yder ikke assistance ved læsning i startboksen. Efter at have passeret målstregen skal alle heste ”pulles op” og cantre tilbage mod løbsretningen. Afsadling efter løbet foregår i paddocken.